Sundhed hos birma

Ingen ønsker at avle killinger på usunde dyr — men skal vi være helt realistiske, så findes der ingen individer hverken blandt mennesker eller dyr, der ikke bærer rundt på nogle uønskede egenskaber. Hvert menneske bærer på nogle få letal gener, som gør at hvis vi får børn med den rette — eller måske nærmere forkerte — partner, så bliver vores børn alvorligt, måske ligefrem livstruende syge.

Det forholder sig ikke meget anderledes med opdræt af kæledyr. Vores katte indeholder en masse for os ukendte genetiske egenskaber, og det er ofte tilfældigt hvad der dukker op i ens killinger. På nettet kan man læse mange gode råd om køb af kat, og ofte støder man på et godt råd der siger, at man skal spørge om forældrene er testet for relevante sygdomme. Det er imidlertid nødvendigt at gøre sig fuldstændigt klart, at der stadig ikke findes genetiske tests for ret mange sygdomme hos katten.

Lad os kaste et blik på nogle af de sygdomme, man kan træffe i sit opdræt af birmakillinger. De fleste forekommer sjældent, og i hvert fald er der ingen gentest for den række sygdomme, der kommer nedenfor.

Dermatologi

Hårløse killinger (sjælden)
Medfødt hårløshed beskriver en tilstand, hvor killingerne fødes hårløse. I tilgift mangler de skjoldbruskkirtlen, hvilket fører til alvorlige problemer med immunforsvaret og stærkt øget risiko for infektioner og død.
Arvegangen er fastslået som værende autosomal recessiv, dvs. begge forældre skal bære genet for at kunne videregive det til afkommet.
Casal M L et al (1994) Congenital hypotrichosis with thymic aplasia in nine Birman kittens. Journal of the American Animal Hospital Association 30, 600-602

Øjne

Dermoid cyste
Dermoid cyste er en anormal forekomst af hud og hår som sidder på cornea, øjenlåget eller i udvendige øjenkrog. Hos birmaen ses oftest ydre øjenkrog, som regel kun det ene øje. Arvegang er ikke officielt fastslået, men det tyder stærkt på at det er arveligt frem for spontant opstået.
Prognose efter kirurgisk fjernelse at ”hudflappen” er fremragende , forudsat dyrlægen kan sit kram. Det anbefales at lade en øjenspecialist udføre indgrebet.
Hendy-Ibbs PM (1985). Familial feline epibulbar dermoids. Veterinary Record 116: 13
Billeder lånt af opdrætterkolleger.
Dermoid cyster er en medfødt defekt, og disse katte må ikke anvendes i avl jvf. FIFe´s avls- og registreringsregler!


Medfødt cataract(grå stær)
Foto: Øjendyrlæge Claus Bundgaard, Århus Dyrehospital.
Killingen er Wehnert´s Kare Bear
Grå stær er en medfødt defekt, og påvirkede katte må ikke anvendes i avl jvf. FIFe´s avls- og registreringsregler.

Medfødt grå stær (uklarhed af øjets linse) er rapporteret hos birmakillinger, men endnu ikke i tilstrækkeligt omfang til endeligt at fastslå arvegangen — det ligner dog på alle måder simpelt recessivt.
Allerede når killingen åbner sine øjne kan man, når den udvider pupillerne, se en grå plet i bunden af øjet. Det er øjets linse, man kan se.
Killingen er IKKE blind, men derimod nærsynet. De klarer sig fremragende, men det er selvfølgelig ikke en kat, man bør lade løbe frit. Tilstanden opstår i fostertilstanden og er permanent, bliver hverken værre eller bedre. Den er smertefri, og der er ingen grund til at aflive en sådan killing, blot man sørger for at den får det rette hjem som voksen.
Schwink K (1985). Posterior nuclear cataracts in two Birman kittens. Feline Practice 16: 31-33

Neurologiske problemer

Spongiform degeneration (sjælden)
Dette er en fremadskridende sygdom, der nedbryder centralnervesystemet. De kliniske symptomer omfatter manglende kontrol over lemmer, svækkelse i bagben og ataxi (ukoordineret bevægelse). De kliniske symptomer opstår som regel i alderen 8 uger til 5 måneder.
Arvegangen er ukendt, men de kendte tilfælde er dog på stærkt indavlede killinger.
Boyd B R (1992) Encephalopathy in related Birman kittens. New Zealand Veterinary Journal 40,160

Axonopati
Denne fremadskridende, degenererende neuropati er karakteriseret ved hypermetri, dvs. en underlig ”høj” gang, nedsynkende haser og manglende kontrol over bagbenene, inkl. rysten.Kliniske symptomer starter normalt ved 8-10 ugers alderen. Patologiske forandringer omfatter tab af myeliniserede fibre samt astrocytosis (anormalt antal astrocytter i forbindelse med nedbrydning af nærliggende neuroner) i centralnervesystemet. Tilstanden er kun rapporteret i en gruppe indavlede killinger, og er muligvis kønsbundet idet alle berørte killinger var hunner.
Moreau P M et al (1991) Peripheral and Central Distal Axonopathy of Suspected Inherited Origin in Birman Cats. Acta Neuropathologica 82, 143-146

Rystekillinger
Denne sygdom har endnu intet videnskabeligt navn, men er velkendt hos birmaen. Adskillige birmakillinger er rapporteret med denne tilstand. I alderen 12-16 dage gamle begynder de at ryste, primært i bagparten. Enkelte med blot en svag sitren, som opdrætteren måske knap lægger mærke til; andre voldsomt rystende, så den lille hale nærmest pisker og bagparten vipper kraftigt op og ned. Tilstanden kan være meget ubehagelig at betragte, men den er fuldstændig smertefri. Den skyldes tab af myelin i nogle axoner (nervetråde). Normalt er den slags permanent, men af ukendte grunde reparerer netop denne tilstand hos birma sig selv!
Der findes ingen behandling, og killingerne kommer sig alle fuldstændigt, helt af sig selv.
Der findes anekdoter om at vitamin b tilskud gør en forskel, men det er altså ikke sandt — b vitamin er virkningsløst i denne sammenhæng, og tilstanden skyldes ikke vitaminmangel men er arvelig - med sikkerhed!
Killingerne kan have brug for lidt hjælp til at stå stille mens de spiser, men vokser ellers til fuldstændigt som sine kuldssøskende: leger, spiser, går på bakke som de andre.
Tilstanden varer alt fra 3-4 dage til flere uger.
Arvegangen forventes med sikkerhed at være autosomal recessiv. Laboratoriet på UC Davis v. Dr. Leslie Lyons tager meget gerne imod DNA prøver fra berørte killinger, kuldssøskende og forældre!
Du kan læse mere her.

Cardiovaskulære problemer

Portosystemisk lever shunt
Der findes en del beretninger der støtter tanken at birmaen skulle være prædisponeret for portosystemisk lever shunt.
Det er en anormal tilstand, der måske kan beskrives som "forkert rørføring" af blodkarrene omkring leveren! Blodkar der burde føre blodet til rensning i leveren, føres enten kun delvist igennem eller helt udenom. (Heraf navnet lever shunt = undvigelse) De berørte individer kan få symptomer på hepatisk encephalopati (”lever koma”) på grund af den systemiske akkumulation af ammoniak og talrige andre neurotoxiner i blodet.
De fleste killinger får kliniske symptomer i 10-12 ugers alderen, typisk med forbigående visuelle forstyrrelser, udvidelse af pupiller, ataxi (ukoordineret gang), adfærdsændringer (agressioner), epilepsi- lignende anfald, nedstemthed, overdreven savlen.
Nogle killinger udviser ringe tilvækst. Der er kun sjældent nogen sammenhæng mellem anfald og fodringstidspunkt. Sygdommen kan være temmelig drislk at diagnosticere. Diagnosen fastslåes ved sammenhold af blodprøver (galdestof) med visualisering af det blodkar, der løber udenom leveren, enten ved ultralyd eller røntgen med kontrastvædske. Behandling kan være effektiv med medicin, og på University of Bristol har man med held gennemført operationer med meget høj succesrate — det er dog ikke en opration der endnu udføres i Danmark.
Dr. Angie Hibbert, University of Bristol forsker i portosystemisk lever shunt hos birma og tager med kyshånd imod DNA prøver fra berørte katte, kuldssøskende og forældre!

Urologiske problemer

Forhøjet urea/kreatinin koncentration
Mange unge birma katte viser sig ved undersøgelse at have en uventet forhøjet urea og/eller kreatinin i blodet, hvilket indikerer manglende nyrefunktion. Fra tid til anden udvikler unge birmaer (<2 år) nyresvigt, hvor de kliniske symptomer opstår kort efter rutinemæssig neutralisation. En undersøgelse af raske birmaer påviste at ~80% af katte <6 måneders alderen havde kreatinin værdier over referenceværdien, mens kun 35% af de voksne katte havde tilsvarende forhøjede værdier. Årsagen til dette fund er stadig ukendt.
Selv om det kunne afspejle underliggende nyresygdom, så udvikler hovedparten af disse killinger IKKE nyresvigt i en ung alder! Man kan derfor formode, at tegn på azotaemi (forhøjet kreatinin værdi) i en ellers sund og rask birma ikke skal overtolkes som bevis på tilstedeværende eller udviklende nyresygdom. Det vil dog være klogt at overvåge berørte individer; udføre yderligere blodprøver (urea, urin viskositet, urin proteinkreatinin ratio) samt overveje risikoen for nyresvaghed, hvis katten skal i narkose, opereres eller i behandling emd medikamenter, der evt. kan skade nyrerne på disse katte.
Gunn-Moore, D A, Dodkin, S.J. & Sparkes, A.H. An unexpected high prevalence of azotaemia in Birman cats. (2002) Journal of Feline Medicine and Surgery 4,165 – 166 (letter)

Hæmatologiske / immunologiske problemer

Blødersygdomme (sjælden)
Blødersygdommene omfatter en komplex række af reaktion er og mange forskellige komponenter (f.eks. blodplader, klumpende faktorer) Der kendes en række velkendte, defekter, som formodes at være arvelige. De kendes hos både racekatte og huskatte. I alle tilfælde er den påvirkede kat prædisponeret til blødning i forbindelse med traume eller operation.

Hæmofili A (Factor VIII mangel ; klassisk hæmofili) kendes fra sjældne tilfælde hos perser.

Hæmofili B (Factor IX mangel, Christmas disease) kendes fra sjædne tilfælde hos birmaen og briten. Da generne for faktor VIII og IX sidder på X kromosomet , er disse sygdomme normalt recessive og kønsbundne.
Brooks M. (1999) Hereditary bleeding disorders in dogs and cats. Veterinary Medicine, June: 555-564
Gookin, J.L., Brooks, M.B.,Catalfamo, J.L., Bunch, S.E., Munana, K.R. (1997) Factor X deficiency in a cat, Journal of the American Veterinary Medical Association 211:576
plus mange flere kilder

Atypisk granulation af neutrofiler (sjælden)
De påvirkede katte har fine eosinofile granulomer tilstede i neutrofilernes cytoplasma. Det ser dog ikke ud til at påvirke den normale funktion af neutrofilen. Påvirkede katte er klinisk raske. Nedarves autosomalt recessivt.
Hirch V M & Cunningham T A (1984) Hereditary anomaly of neutrophil granulation in Birman cats. American Journal of Veterinary Research 45, 2170 – 2174
Manglende skjoldbruskkirtel (sjælden)
Dette hænger nøje sammen med de tidligere nævnte hårløse killinger. Sygdommen formodes at være autosomal recessiv.
Casal ML, Straumann U, Sigg C, Arnold S, Rusch P (1994): Congenital hypotrichosis with thymic aplasia in nine Birman kittens. Journal of American Animal Hospital association 30 (6): 600-602

Pelger-Huet anomali(sjælden )
Pelger-Huet anomali beskriver en afbrydelse af modning af kernen i de hvide blodlegemer. Det synes at være en autosomal dominant egenskab. Heterozygote individer er raske, mens homozygote dør i fostertilstand eller tidligt efter fødslen.
Latimer KS Rakich PM, Thomson DG (1985) Pelger-Huet anomaly in cats (case report) Veterinary Pathology 22, 370 – 374
Latimer KS, Rowland GN, Mahaffey MB (1988) Homozygous Pelger-Huet anomaly and chondrodysplasia in a stillborn kitten. Veterinary Pathology 24 (4): 325-8
Kociba GJ (2000) Leucocyte changes in disease: Pelger-Huet anomaly. Textbook of Veterinary Internal Medicine.

Prædisposition for FIP?
Selvom FIP kan forekomme hos enhver race, inkl. huskatte, så er der tegn på at birmaen måske virkelig er mere modtagelig / dårligere til at håndtere smitte med corona virus. Langt de fleste corona positive har ingen problemer — det gælder også langt de fleste birmaer. Men flere forskere er enige om, at der nok ses en øget tendens hos birmaen.
Laboratoriet på UC Davis v. Dr. Leslie Lyons tager meget gerne imod DNA prøver fra berørte killinger, kulds-søskende og forældre! Genetic susceptibility to feline infectious peritonitis in Birman cats. Golovko L1, Lyons LA, Liu H, Sørensen A, Wehnert S, Pedersen NC.2013

Hænger du på endnu? Ingen af de ovenstående sygdomme kommer med en fix og færdig gentest! Hos de oftere forekommende som rystekillinger, medfødt grå stær og dermoid cyster kan man i nogen grad prøve at læne sig lidt op ad kendskab til sine linier — men ingen VED hvad der ligger og gemmer sig i ens kats genpulje.
Selv om man på ingen måde misunder andre racers tilfælde af PKD, HCM eller andre sygdomme, der kan gentestes for, så gør det dog livet lidt lettere. Der er ikke er mange penge i forskning i sygdom hos kat, så vi får næppe gentests for disse ”små” sygdomme. Har du en kat, der omkommer af FIP, så gør os alle en tjeneste og sørg for at få sendt noget DNA ind! Nu er der på UC Davis endelig nogen, der vil forske — giv dem noget at arbejde med!
Med gentests præsenteres vi for et nyt problem: Etisk brug af dem! Det kan være fristende at neutralisere katte, der viser sig at være positiv for én eller anden egenskab man ikke lige havde på ønskelisten. Men overdreven brug af eliminering på den måde fører til et nyt problem, nemlig indsnævring af genpuljen. Man kan have held til at fjerne visse gener fra en bestand — men det KAN være for den pris, at andre mere ubehagelige ting så dukker til overfladen…!
Det er smaddersvært at opdrætte levende dyr, uden at man af og til kommer til at miste én af dem i utide. Hver eneste parring er et genetisk eksperiment, og fra tid til anden dukker der ting op, man ville ønske man aldrig havde hørt om. Får du noget, som du ikke ved hvad er, så spørg dine opdrætterkolleger! Ting falder ikke ned fra himmelen, og der er altid nogen, der har haft det samme før dig — du har måske bare ikke hørt om det endnu. Del derfor dine erfaringer med andre.
Endelig: husk at arvelige defekter ikke er det samme som pest! De er nok trælse, men de smitter ikke! /SW

Primær kilde: Feline Advisory Bureau