Kunsten at kradse

Vi kan lige så godt se det i øjnene: Det er en naturlig ting for katten at kradse i dine møbler! I stedet for at hive sig fortvivlet i håret, kan man prøve at indstille sig lidt på denne ikke altid lige populære (hos de 2-benede!) adfærd, for den er klart kommet for at blive. Hvorfor kradser katte i møbler? Der er flere svar på spørgsmålet. I mange år mente man, at det nok var for at skærpe kløerne, men uanset hvor længe man gnider sine negle på en stofsofa, så bliver de næppe ligefrem skarpe af det. Derimod bruges adfærden bl.a. til at rykke kloskaller af med! Kloen, som bare er en negl, vokser hele livet, og da katten ikke har nogen negleklipper, så rykker den i stedet det yderste lag negl af som en lille kloskal, som man med lidt held kan finde nedenfor kradstræet. I USA kan man få kløerne fjernet operativt — indgrebet foregår under narkose, men er alligevel en smertefuldd omgang for katten, og i Europa er denne operation heldigvis forbudt medmindre der er medicinske grunde til at fjerne en klo. Og heldigvis er der også mange amerikanske opdrættere, der er inderligt imod indgrebet, så selv om det foregår, er det ikke altid en velset ting at udsætte sin kat for.
Interessant nok bliver katte, der har fået fjernet sine kløer, ved med at pille i sofaen. Hvorfor nu det? For at efterlade duftmakeringer. Katten har duftkirtler på trædepuderne, overlæberne, panden og halen. Når den gnider sig kælent op ad dine ben, så er det ikke bare fordi den synes det er hyggelig; den efterlader i virkeligheden duftmærker på dig: ”Dette er mit menneske!” Og når den kradser i hjørnet på sofaen, så sætter den endnu et duftspor: ”Dette er min sofa!” Katten bruger altså også sofaen som en opslagstavle, der fortæller hvornår den sidst kom forbi og hvis sofa det er.
Hvordan finder man så balancen, så kat og menneske kan leve sammen uden de store problemer i den anledning? Man starter som lille… Det allerbedste er hvis katten allerede som killing har et kradsetræ, som den bliver glad for at stå og pille i. Man kan få små, velegnede baby-kradsetræer, som er fine at lære på og som man ikke slår sig af, hvis man skulle falde ned. Senere er katten klart til et ”voksen-kradsetræ”. Katten og kradsetræet skal passe sammen i størrelse, for mange katte bruger det også som en slags gymnastikredskab og får rigtigt strakt ud før dagens indsats på forhindringsbanen (læs: drøne rundt i stuen!) Det er meget vigtigt, at kradsetræet står helt fast på gulvet! Hvis det tipper bare det mindste, når katten kradser eller kravler i det, så bliver den hurtigt utryg og vil ikke bruge det! En solid bundplade er absolut nødvendigt, evt. fastskrues det til væggen.
Idet katte ynder at komme op i højden, kan man med fordel give den voksne kat et større kradsemiljø, hvor den kan ligge oppe og nyde udsigten over sit kongerige (læs: stuen) på en blød plade eller hængekøje. Man kan med fordel anskaffe et kradse-miljø, hvor delene kan skiftes ud hen ad vejen — nogle stolper med sisal bliver som regel slidt op (kradset ned!) hurtigere end andre. Andre tips: Man kan med fordel klippe spidsen af kattens kløer. De bagerste slider katten selv ned, men de forreste kan godt blive lange og trænge til en omgang trim. Så hænger de ikke så let i alting, og hvis katten skulle komme i tanker om, at det vist er længe siden jeg sidst har efterladt en besked på sofahjørnet, så sker der mindre skade med et trimmet sæt kløer.
Endelig vær opmærksom på at gamle katte ligesom gamle mennesker kan få fortykkede negle, som har svært ved at slippe kloskallen selv. Hold øje med den gamle kats kløer, så de ikke pludselig vokser rundt og kommer til at prikke katten selv, fordi den er blevet for tyk til at katten selv kan holde den ved at kradse — det er specielt ”tommelfingeren” , der pludselig kan være vokset rundt. Klosaks kan anbefalses.